Ugens film: Vild spionjagt

film "The Spy Who Dumped Me" er en af ugens nye film.

Audrey (Mila Kunis) og Morgan (Kate McKinnon), to trediveårige bedste veninder fra Los Angeles, bliver uventet indblandet i en international sammensværgelse, da Audreys ekskæreste en dag dukker op i hendes lejlighed, tæt efterfulgt af et hold snedige snigmordere. Pludseligt finder duoen sig selv på flugt ned gennem Europa fra de selv samme snigmordere og en mistænkelig-men-charmerende britisk agent, mens de forsøger at lægge en plan og redde verden.

Hvis du har et uoverstigeligt problem og føler, at ingen i hele verden kan hjælpe dig, kan det være, at du er så heldig, at Robert McCall vælger diskret at træde til; han er The Equalizer, de svages hævnende engel. McCall vælger ind imellem at hjælpe uskyldige, der bliver tævet, udnyttet og undertrykt, og hans retfærdighedssans har ingen mellemregninger; den er hård, kontant og - ofte - permanent. Men da hans dunkle og livsfarlige fortid begynder at hale ind på ham personligt, får han brug for alle sine evner for at overleve - og endnu en gang bringe balance i regnskabet. Denne gang står han over for en gruppe højt specialiserede snigmordere, hvis evner er på højde med hans egne, og de vil ikke standse for nogen eller noget før de har elimineret ham én gang for alle.