Kjøge Mini-By: God sommerfest trods regnbyger

Kjøge Mini-By afholdt i weekenden den årlige sommerfest med et stort program begge dage. Det var vellykket og med besøg af flere hundrede gæster, men regnbygerne begge dage var ikke populært.

Nu har varmen og tørken drillet i tre måneder, og så skulle der lige komme regnbyger i den weekend hvor sommerfesten blev afviklet.

De der mødte op i anlægget på Strandvejen i Køge havde nogle hyggelige timer.

Foruden at se på Mini-byens 585 huse og besøg i de arbejdende værksteder, var der meget andet at opleve.

Således masser af musik fra Tureby-banden, Ren Nostalgi og Upstairs jazzband begge dage.

"Der var Køge Folkedansere og lørdagen, Politihundeopvisning om søndagen. Herfølge Husflid havde to stande, smykkesmeden og fru Hansens Chokolade viste frem og i havnen og åen var det Vallensbæk Veteran dampskibsklub med deres fjernstyrede både der imponerede, ligesom hobbyfolk med fjernstyrede biler i 1:10 og modellen af jernbanefærgen Dronning Ingrid var populært hos både store og små gæster", fortæller Sven Erik Svensson fra Kjøge Mini-By.

Der var aktivitet begge dage fra kl. 10-16 og madboderne blev også flittigt.

Se flere fotos fra sommerfesten på sn.dk/koege.