Sådan mindsker du konflikterne mellem dig og dit barn

Af cand.pæd. i pædagogisk psykologi, familierådgiver Christina Christensen, Terapihuset og Familiepædagogisk Praksis

Alle i familien har brug for gode relationer for at trives og for at udvikle sig. I den forbindelse er det vigtigt at have fokus på samspillet i familien, da netop samspillet mellem forælder og barn har grundlæggende betydning for barnet udvikling.

Børn har brug for deres forældre til at lære de færdigheder, det kræves at blive selvstændige mennesker.

Derfor giver det god mening, at man som forælder prioriterer at tænke, hvad det er, man ønsker at lære sine børn, hvordan og hvornår. Altså, hvordan forældre i samspillet gennem hverdagen hjælper og støtter børnene til at udvikle sig og håndtere livets små og store problemer.

Når børn oplever og mærker, at der er overensstemmelse mellem det forældre siger, viser og gør, så skaber det tryghed for børnene til at udvikle sig og relationen næres.

I mange samspilssituationer møder forældre instinktivt barnet på en måde, som er god og udviklende for barnet og relationen.

Når samspillet lykkes, oplever forældre, at familien kommer godt afsted om morgenen, der er god stemning ved måltiderne, eller at teenagerne har lyst til at snakke.

Som oftest tænker man som forældre ikke over, hvad det er man selv gør, men i stedet vil man mærke eller tænke på vej til arbejdet, at det var dejligt med en god morgen eller hyggeligt, at teenageren kom og lettede sit hjerte.

Forældre kommer også til at opleve situationer, hvor de oplever at blive en mindre konstruktiv udgave af sig selv.

Her får man som forælder ikke mødt og forstået sit barn på en god og udviklende måde.

I stedet udvikler situationen sig til en konflikt, hvor forælderen bliver sur, skælder ud og giver ulogiske konsekvenser.

Når samspillet i familien ikke lykkes, sker der det, at man ofte kommer til at reagere og bliver overvældet af egne følelser, føler afmagt og tillægger barnet motiver - måske fordi man er presset af hverdagens gøremål, er uenige om opdragelsen eller bliver presset af barnets adfærd.

Egne følelser har taget overhånd, når man eksempelvis mærker sin egen vrede, når man nu mange gange har sagt, at barnet skal børste tænder og i seng. Det kan ende med, at egen vrede bliver til skældud.

Afmagten tager over, når der bliver slynget konsekvenser ud om, at der eksempelvis ikke er iPad næste dag.

Barnet tillægges motiver, når man tænker eller siger, at det er også typisk, hun prøver bare at irritere og trække tiden.

Det er et helt almindeligt eksempel, som mange kan genkende - og sikkert også genkender som frustrerende og opslidende.

Konflikter er almindelige, og det er sundt for børn at opleve at være i konflikter, fordi de blandt andet lærer at forstå grænser og lytte til andre. Men hvis samspillet ofte udvikler sig til store konflikter, som ikke bliver håndteret, så får det betydning for relationen og barnets trivsel.

Barnet har her brug for, at forældrene tager ansvaret på sig og får samspillet på sporet igen.

Inden for mentaliseringsteorien er man optaget af, at forældre i samspillet skal mentalisere barnet.

I praksis betyder det, at man skal sætte sig over i sit barns sind, når der opstår situationer, hvor barnet reagerer modsat det, man ønsker (Allen & Fonagy 2006, Østergaard Hagelquist & Rasmussen, 2017). Forældre skal se barnets adfærd som en invitation til, at noget er på spil for dem, som de ikke kan sætte ord på eller selv er bevidst om. Forældrenes opgave er at regulere sine egne følelser og sætte sig ind i barnets sind for at kunne forstå barnets adfærd og oversætte det samtidig med, at man sætter kursen for, hvad der skal ske.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der er på spil i barnets sind. Som en hjælp kan man tvinge sig selv til at reflektere over mulige forklaringer på barnets reaktioner. Det kan være, at barnet er blevet uvenner med sin bedste ven, der har været for mange aktiviteter, eller barnet er træt.

Oplever I for tit, at samspillet udvikler sig til konflikter, så er der mange gode grunde til at vende blikket mod samspillet i familien. Det kan bidrage til, at der kommer mere ro i hverdagen, og at det er lettere at håndtere de konflikter, der naturligt er i alle familier.

Fif til at følelsesregulere os selv og bevare overblikket:

@Fakta Brod Weekend:Når man står midt i kaos med sit barn, og det er svært at bevare roen og overblikket ved og følelsesregulere sig selv, er der nogle simple redskaber, som kan hjælpe i situationen.

Træk dig fra en potentiel konfliktzone, og gør noget andet i 5 min.

Fokuser på din vejrtrækning - ofte er 2-3 min. tilstrækkeligt

Tæl ned fra 20 i roligt tempo

Drik et glas vand

Anvend hjælpetanker som, "han gør det ikke for at irritere mig" eller "hun er ikke manipulerende"

@Fakta Brod Weekend:Det er forskelligt fra person til person, hvad der fungerer bedst, så man må prøve sig frem. Fælles er, at fiffene hjælper én til, at man i situationen ikke reagerer med egne følelser og forforståelser. I stedet får man ro til at kunne sætte sig over i sit barns sind og roligt give en forklaring til barnet om, hvad der skal ske.

Reflektionsspørgsmål til forældre:

Når man som forældre står i en situation, hvor barnet ikke reagerer, som man ønsker, kan man tvinge sig selv ud af situationen og over i barnets sind ved at tænke:

Hvorfor gør mit barn sådan lige nu?

Hvad har mit barn brug for, at jeg lærer ham eller hende i denne her situation?

Hvordan kan jeg lære mit barn det?

Disse spørgsmål kan gøre det lettere for forælderen at forstå om barnets adfærd handler om, at barnet ikke kan lige nu eller om barnet ikke vil. Spørgsmålene kan være hjælpesomme til, at man som forældre ikke kommer til at reagere med sine egne følelser. (Østergaard Hagelquist & Rasmussen, 2017)