Døv mands musik i kirken

redaktionen

På torsdag den 14 juni klokken 19 spilles den sidste koncert i rækken, hvor Hareskov Kirke har præsenteret samtlige Beethovens 10 violinsonater. Hør bla Kreutzer-sonaten.

- Beethoven er et geni og et mysterium. Manden var døv. Men han har skrevet noget af den smukkeste musik, der findes. Han har ikke hørt mange af sine kompositioner. Han har forestillet sig dem. Alligevel har han revolutioneret musikken og skabt værker, der for altid vil være betagende. Derfor har jeg valgt Beethovens violinkoncerter til programmet i Hareskov Kirke, siger kirkens organist David Lau Magnussen.

David Lau Magnussen er også pianist og leder bl.a masterclasses i Europa og Kina. Med sig til koncerten i Hareskov har han violinist Euginia Ottaviano. Ottaviano er en prisbelønnet italiensk violinist, der bla har studeret kammermusik under Emile Cantor i Köln.