Ældre Sagen: Er regeringen ved at løbe fra sine løfter?

Af adm. direktør, Bjarne Hastrup, Ældre Sagen

Forhandlingerne om den nye ældrereform er i fuld gang, og nu melder bekymringerne sig for alvor. For alt hvad vi hører på vandrørene, tyder på, at regeringen ikke vil stille krav til kommunerne. Det betyder helt konkret, at det kan blive valgfrit for kommuner, om de for eksempel vil indføre faste teams og kontinuitet i plejen.

Valgfrit, du læste rigtigt.

Det kan være svært at forstå, at man kan bruge så mange år på at forberede en ældrereform for så i sidste øjeblik at smide det hele på gulvet. Lad os håbe, at forhandlingerne gør vores frygt til skamme. Men indtil da, tillader vi os at råbe vagt i gevær.

Alle de rigtige ord men ingen forpligtelser

Statsministeren og regeringen har gang på gang slået fast, at nu skulle der ske noget stort i vores ældrepleje. Det skulle være slut med dårlig kvalitet, et rend af vikarer og alt for meget bureaukrati og minut-tyranni i kommunerne. Helhedspleje, kontinuitet og velkendte ansigter skulle være reglen frem for undtagelsen. Et paradigmeskifte simpelthen.

For nylig var vi sammen med hundredvis af håbefulde ældre, pårørende og medarbejdere til stormøde i Fredericia. Og her lød igen alle de rigtige ord. Ord og intentioner som generelt blev taget godt imod. Så selvom jeg er stærkt bekymret, er det på sin plads at rose, hvor der roses kan.

Regeringens fokus på helhedspleje, kontinuitet og tryghed ér den helt rigtige vej at gå, og noget vi har talt varmt for i mange år. Selvfølgelig skal ældreplejen være helhedsorienteret og menneskelig. Selvfølgelig skal vi ikke have pleje på regneark og mennesker på samlebånd. Der er i den grad behov for, at den enkelte ældre får et fast team omkring sig og oplever at man modtager hjælp fra så få forskellige medarbejdere som muligt. Det betyder faktisk noget, at de mennesker der kommer i ens hjem, er velkendte og kender ens situation, helbred og behov.

Regeringen skal stille de nødvendige krav

Her vil den vakse læser så spørge: Når alle ser ud til at være enige i løsningen – hvad er så problemet?

Jo, problemet er, at det er fuldstændig afgørende, at der bliver stillet håndfaste krav til kommunerne, så de er forpligtet til at leve op til ældrereformens indhold. Det er den eneste måde at løse den massive krise i ældreplejen. Men alt hvad vi ser og hører fra forhandlingerne, tyder som sagt på, at regeringen ikke vil stille de nødvendige krav. ”Hvis I har lyst, så må I gerne, men hvis I ikke har lyst, så lader I da bare være”. Det lader til at være hvad regeringen vil sige til kommunerne, og det er simpelthen med et pænt ord uambitiøst.

Kommunerne har haft ansvaret for ældreplejen de sidste mange, mange år og i den tid er det gået én vej. Ned. Ned ad bakke med kvaliteten af ældreplejen og tryghed og kontinuitet ud med badevandet. Jeg har selvfølgelig ingen interesse i at skyde skylden på kommunerne alene. De har deres kamp med budgetlofter, sparekrav og mangel på arbejdskraft. Men når det er sagt, så giver det altså ikke meget mening at lave en ældrereform, hvis man ikke har tænkt sig med alle midler at sikre, at den bliver til virkelighed.

Det er nu, slaget skal slås

Netop nu sidder partierne og forhandler om ældrereformen. Det giver os et lille håb om, at regeringen besinder sig og sikrer, at reformen forpligter kommunerne. Nu skal der handling bag ordene, og regeringen må træde i karakter og tage ansvar for at rette op på ældreplejen. Vi ved godt, at det ikke er populært at stille krav til kommunerne, men i en situation som denne er det absolut nødvendigt.

Alle har ret til et værdigt liv – hele livet. Det forpligter at være en velfærdsstat som Danmark, hvor man skal kunne gå sin alderdom trygt i møde, fordi man ved, at der er nogen der tager vare på én, hvis man ikke længere selv kan. Ender ældrereformen som varm luft og tomme ord er der ikke blot tale om et massivt svigt af vælgerne, men om en krise i ældreplejen det bliver svært nogensinde at rette op på.