Politiet advarer mod alvorlige 'drengestreger',

En 46-årig mand fra Fredensborg var mandag aften tæt på at køre galt i sin bil, efter hjulboltene på bilen var blev skruet løs.

Da maden mandag aften satte sig ind i sin bil, en sort VW touran årgang 2015, der stod parkeret på Dådyrvænget i Fredensborg fattede han dog ikke mistanke. Men efter en kort køretur, begyndte der at komme underlige 'skramlelyde', fra bilens ene hjul.

Manden kørte ind til siden, hvor han kunne konstatere,,at hjulet kun sad fast med én hjulbolt. Tre andre hjulbolte sad løs og to manglede helt.

Nordsjællands Politi tager sagen meget alvorligt og politikommissær Søren Greve advarer mod den form for 'drengestreger'.

"Det er en bevidst handling og ikke tilfældigt," siger han og tilføjer, at bilen ikke været på værksted for nyligt.

"Hvis en bil mister et forhjul i høj fart, kan bilen meget nemt forulykke, og derfor er det meget alvorligt og at sidestille med at kaste sten fra motorvejsbroer og løsne hjulbolte på cykler. Det er ovre i afdelingen for meget grove drengestreger. Det er meget alvorligt at udsætte andre for 'forvoldt fare for liv eller førlighed' og det kan give fængselsstraf i op til to år," siger han.