I første omgang ligner symptomerne til forveksling en blodprop i hjernen.
Men der er en afgørende forskel for mange af de 1.800 danskere, der i løbet af et år rammes af en hjerneblødning.
For behandlingsmulighederne for de cirka 10.000, der rammes af en blodprop er langt bedre.
Ifølge tal fra Sundshedsstyrelsen er dødeligheden inden for de første 30 dage efter et stroke - der er en fællesbetegnelse for enten bldpropper eller blødninger i hjernen - 6 procent for blodpropper og 25 procent for blødning i hjernen.
Hvor der i dag findes mulighed for at opløse blodpropperne via enten Trombolyse, der opløser blodpropper medicinsk eller Trombektomi, der skaber fri passage ved et mindre kirurgisk indgreb, er det langt mere kompliceret at standse en blødning i hjernen.
Derfor risikerer en hjerneblødning at blive forværret, også efter behandlingen er sat i værk.
Ifølge Hjernesagen er blødningerne svære at behandle akut, og der mangler god akut behandling.
I få tilfælde kan et kirurgisk indgreb komme på tale, men oftest består behandlingen af hjerneblødninger ifølge Hjernesagen i at reducere risikoen for komplikationer som infektioner, typisk i lungerne, eller blodpropper i ben eller lunger.
I Danmark lever mere end 90.000 personer med diagnosen stroke, der dækker over både hjerneblødninger og blodpropper i hjernen.
• Stroke fører til mange forskellige, ofte alvorlige fysiske og mentale handikap
• 30 procent af de personer, som får et stroke, er under 65 år.
• Stroke optræder omtrent lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Stroke viser sig typisk ved en eller flere af følgende symptomer:
Lammelser i den ene side af krop eller ansigt
Sprogforstyrrelse – fx problemer med at finde ord
Koordinations- og balanceproblemer
Hovedpine
Udfald af en halvdel af synsfeltet
Svimmelhed ledsaget af andre symptomer, fx koordinationsbesvær
Kilde: Hjernesagen.dk