Headspace-rådgiver: "Det er ikke pinligt at bede om hjælp"

Headspace i Gentofte har hjulpet op mod 250 unge gennem knap 600 samtaler i løbet af centrets første to år. Intet er for stort eller småt, og det er de unge, der styrer, hvad de vil tale om, forklarer de to ansatte, som kalder sig selv 'rådgivere, der ikke giver råd'

Da Poul Nyrup Rasmussen mistede sin psykisk sårbare datter, besluttede han sig for, at han ville kaste sig ind i kampen for at hjælpe unge mennesker den dag, han trådte ud af politik.

Sammen med Tine Bryld, Palle Simonsen, Morten Thomsen og Mads Thyregod stiftede han i 2009 Det Sociale Netværk, og i 2013 åbnede headspace, et gratis rådgivningstilbud til unge mellem 12 og 25 år, der i dag ligger i 18 danske byer.

I Gentofte har headspace eksisteret på Hellerupvej 24 siden 2. november 2017. Villabyerne møder 29-årige Hannah Wienberg Nielsen og 28-årige Rasmus Stage, de to ansatte ungerådgivere i Gentofte, der suppleres af 15-16 frivillige. Alle er de trænet i at møde de unge med tillid og tryghed. Kardinalpunktet er, at de unge føler sig set og hørt.

"Vi er et præstationsfrit refleksionsrum, hvor de unge kan blive klogere på sig selv. Det, de kæmper med, eller måske bare er optagede af. De unge bestemmer selv, hvad de vil tale om. Uanset hvad er vores præmis, at det hjælper at tale om det. Vi er den første samtale. Vi bygger bro videre til andre, hvis vi skønner, det er nødvendigt, f.eks. psykolog eller socialrådgiver," fortæller Rasmus Stage, der anslår, at headspace i Gentofte har haft omkring 250 unge siddende i sofaen i et af samtalerummene til i alt 580 samtaler i løbet af de første to leveår.

På spørgsmålet, hvilket budskab de allerhelst gerne så bøjet i neon henover Hellerupvej, behøver Hannah Wienberg Nielsen ikke lang betænkningstid:

"At det ikke er sårbart eller pinligt at række ud efter hjælp. Det er ikke et nederlag. Det er et tegn på mod, at man tør gøre noget. Headspace kan noget andet end familie og venner. Vi kan møde de unge på neutral grund, de unge har mulighed for at være anonyme, hvis de ønsker det, og vi har tavshedspligt."

Depression og angst

Der er netop kommet en ny undersøgelse af unges trivsel i Gentofte. Undersøgelsen, der er udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, viser, at de unge på mange måder har det godt. De klarer sig godt i skolen, de har ressourcestærke forældre og et godt netværk. Men de har et stort forbrug af alkohol og stoffer, og stadig flere af dem lider af depression og angst.

Resultatet af undersøgelsen kommer ikke bag på Rasmus og Hannah:

"Unge i dag er meget optagede af, hvordan de individuelt tager sig ud i fællesskabet. På den måde lægger de et enormt pres på sig selv, da det at vise og tale om sårbarhed, usikkerhed og de mindre glansfulde sider af livet for mange unge opfattes som fornedrende, hvorfor de er enormt fokuserede på, hvordan de tager sig ud," siger Rasmus Stage, der er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi.

Flokdyr

"Mennesket er et flokdyr. Det er først, når vi finder ud af at bruge hinanden, at vi rykker os som individer," supplerer Hannah Wienberg Nielsen, der har læst kommunikation og pædagogisk psykologi.

Men hvad er det for et pres, de unge føler, og hvor kommer det fra?

"De unge har den opfattelse, at de er deres egen lykkes smed. De er ansvarlige for deres egne succeser og dermed også fiaskoer. Og der er rigtig mange arenaer, de skal præstere indenfor. De skal være den bedste i skolen, de skal se godt ud og være i god fysisk form, de skal også være den, der er sjovest og holder længst ud, når der er fest. Der er ikke tid til at nå det hele, så håndtering af hverdagen har været et gennemgående tema i mange af de samtaler, vi har ført med Gentofte-unge," siger Rasmus Stage.

"Hvem er jeg, hvor er jeg på vej hen, hvad står jeg for, vil jeg overhovedet gå på gymnasiet? Det er de samme spørgsmål, som unge i alle generationer har stillet sig selv. Det nye er, at mange unge er bange for at tale med deres venner og familie om, hvordan de egentlig har det, for så bryder de med perfekthedsidealet," siger Hannah Wienberg Nielsen.

Giver ikke råd

Konflikter med familien eller eksistentielle temaer som selvværd og identitet går også igen i mange af de unges samtaler i headspace. Hvad er det så, I konkret kan hjælpe de unge med?

"Nogle gange vil de unge være bedst til ting, der stritter mod hinanden, f.eks. både at være den, der holder længst ud til fester og være den klogeste, som Rasmus gav som eksempel. Hvis det giver den unge en følelse af ikke at være god nok, en følelse af pinlighed og skam, så prøver jeg at spørge ind til, hvad der er vigtigst for hende eller ham. Men jeg siger aldrig, hvad der er det rigtige at gøre. Vi er rådgiverne, der ikke giver råd," smiler Hannah Wienberg Nielsen.

"Ja, de unge er eksperter i deres eget liv. De skal have ejerskab over deres eget liv," nikker Rasmus Stage.

"Men jeg kan godt finde på at bruge mig selv i samtalen. For eksempel sige: 'nu tænker jeg lige noget højt, hvad tænker du om det'," tilføjer Hannah Wienberg Nielsen:

"Tit er den største hjælp for de unge, at der bliver slået hul på bylden. At de får sagt deres tanker højt for et andet menneske. Så kan de bedre placere dem her og gå fra dem, eller de kan øve sig i at sige tingene højt ude i verden."

I begyndelsen var det mest fagpersoner og forældre, der sendte unge med behov for en samtale ned til headspace, men det er i stigende grad mund-til-mund, der ligger bag de unges besøg.

Sociale medier

Det er mange forskellige unge med hver hver deres type problemer, der henvender sig hos headspace, men hvis man alligevel skulle forsøge at opstille en arketype, så er det en pige på 16-17 år, der kæmper med sine egne og omgivelsernes forventninger.

En pige, som bruger al sin energi på at passe ind i de fællesskaber, hun indgår i, men som lynhurtigt kan føle sig uden for fællesskabet. Nu kan I to jo stadig huske, hvordan det var at være ung. Hvorfor er det blevet så svært at være ung i dag?

"Jeg er glad for, at Snapchat og Instagram ikke fyldte så meget, da jeg var ung. De sociale medier minder hele tiden de unge om, at der er nogle andre, der laver noget hyggeligt lige nu. Det giver dem en konstant frygt for at misse noget socialt liv.

Og så er der det evindelige behov for at blive bekræftet, når de selv poster billeder," siger Hannah Wienberg Nielsen.

"De unge er også meget fokuserede på deres egen fremtid i dag, det giver et ekstra pres for at slå til. Alle skal have høje karakterer. Der er så mange valg, de skal træffe, og der er så meget at miste, hvis de træffer de forkerte valg. Føler de. Der bliver lagt op til, at man kan alt, hvis man bare sætter sig for det. Men der er jo altså også noget, der hedder grundvilkår. Du har ikke magten til at ændre alt. Eller blive alt," supplerer Rasmus Stage. Hvis I skulle bryde med jeres principper og give et godt råd til de unge her i Villabyernes spalter, hvad skulle det så være?

"Ræk ud, sig tingene højt. Det er lettere at nå de mål, forandringer eller bekymringer, man ønsker at komme til livs, når man italesætter dem. Dels fordi det er nødvendigt for at finde vejen frem, men også fordi det giver andre mulighed for at hjælpe en med at komme dertil," siger Rasmus Stage.

"Der er ingen tvivl om, at de unge er deres egne værste kritikere. Og at der er for meget fokus på selvudvikling og optimering. Det bliver så smalt et ståsted, når man kun har sig selv at føre sig frem med. Så jeg tror simpelthen, at jeg vil sige, at der er behov for stærkere fællesskaber for de unge," siger Hannah Wienberg Nielsen. Efter en tænkepause tilføjer hun:

"Når jeg er ude at holde oplæg på skoler, siger jeg altid, at problemer kan være små eller store, men alle har dem. Og de vokser i stilhed."

Headspace Gentofte har åbent tirsdag-torsdag kl. 12-18.