DEBAT: O.G.-rektor om udygtige gymnasieelever: De kan det, vi kræver af dem

Mediernes omtale af gymnasieelevernes ringe kundskaber ser bort fra, at "fagligheden er stabil". Lad os i stedet tale åbent om forventninger og bygge bro mellem uddannelsestrin, foreslår OG's rektor Søren Helstrup

Søren Helstrup

Der har i flere medier været stor opmærksomhed om gymnasieeleverne og deres færdigheder - eller mangel på samme ifølge især Berlingske Tidende.

Her har man nærmest kunnet læse, at de unge ingenting kan. Baggrunden for denne kampagne har været de rapporter om faglighed i gymnasiet, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.

Problemet er bare, at rapporterne er langt mere nuancerede, og Ane Qvortrup, der står bag undersøgelsen, pointerer eksplicit, at man ikke kan konkludere, at fagligheden som sådan er faldet. Det er bare en dårligere historie, så i stedet hamrer medierne løs på de unge og på gymnasierne.

Især matematik står for skud

I gymnasiet oplever vi da også, at mange elever har svært ved matematik. - Men har de ikke altid haft det?

Noget tyder på det, for i rapporten om matematik baseret på, hvad eleverne har præsteret til eksamen - en reel sammenligning af de faglige præstationer, ikke bare af karakterer - hedder det: "Den overordnede konklusion for de danske analyser af udviklingen i matematikfagligheden er dog, at fagligheden er stabil."

Men de er blevet bedre til noget: Blandt andet modellering og reel anvendelse i bredden og dårligere til andet: Blandt andet dybdeforståelse og mere komplekse metoder og sådan er det jo, når vi som samfund beder om, at de netop skal lære det ene frem for noget andet.

Derfor bør rapporterne indgå i en generel debat om, hvad vi egentlig forstår ved faglighed, og hvad vi gerne vil lære vores unge mennesker.

Og så viser de, at gymnasielærerne har været gode til at lære deres elever det, vi som samfund har bedt dem om.

Uddannelser skal tale sammen

Rapporterne konkluderer også, at de store udfordringer ligger i overgangene mellem uddannelserne. Det er markante og svære skift for de unge, og det hjælper ikke, at metoder, fagsprog og didaktik er så forskellige.

Det er samtidig med til at give undervisere på gymnasier og universiteter den oplevelse, at de nye elever/studerende ikke kan noget.

Forstærket brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og igen fra gymnasium til videregående uddannelse synes at være en af nøglerne til at hjælpe de unge, så de bliver endnu dygtigere. Det er både sjovere og mere frugtbart for alle, end at slå dem oven i hovedet med det, de ikke kan.