Se billeder: Her er nøglen til lokalhistorien

Man skal kunne læse skråskift og gerne også gotiske bogstaver, når man skal digitalisere gamle sognebøger. NæstvedArkiverne er med i Retro-projektet, hvor stakkevis af gamle protekoller fra sognerådenes tid skal affotograferes og digitaliseres.

En robot bliver samtidig oplært i at læse de sirlige referater, der handler om alt fra rottebekæmpelse og uddeling af fattighjælp til ølpriser og tilladelser til at indgå ægteskab. Sognerådene havde enorm magt. Der kunne sidde fem til 19 i rådet, og de skulle tegne linjen for sognenes udvikling.

- Protekollerne fortæller historien om, hvor vi kommer fra og hvorfor Næstved er blevet Næstved, siger Tobias Reinel, der er nyuddannet historiker og er ansat på NæstvedArkiverne - blandt andet til at lede Retro-projektet.

Rationsmærker og indkøb

22 frivillige er i gang med at digitalisere sognebøgerne helt tilbage fra 1842 og frem til 1970, hvor kommunerne blev dannet. I de gamle bøger gemmer sig rationeringsmærker fra den 1. Verdenskrig, nidkære beskrivelser af, hvad der skulle indkøbes til skolerne og hvad der gik for sig på landsplan. Blandt andet hvordan man lokalt skulle forholde sig til koleraepidemien, der hærgede i København i 1853. Dengang forbandt man nussede vægge og stank med epidemier, så løsningen var at vaske sengetøjet og hvidte væggene på fattiggårdene og skolerne for at forhindre, at nogen fik kolera.

- I bøgerne finder vi både de store linjer, såvel som de helt lokale, siger Tobias Reinel.

Gravearbejde

Det er et værre pillearbejde at finde frem til, hvorfor Næstved er blevet til Næstved. Alligevel bruger 22 frivillige deres tid på at digitalisere sognebøgerne fra helt tilbage til 1842.

Nogle snørklede bogstaver volder problemer. Ingen kan rigtig tyde ordet, men ved fælles hjælp finder de frivillige ud af, at der står indskrænket i en støvet sognebog.

Menneskeskæbner

Bøgerne rummer menneskeskæbner. Blandt meget andet var det sognerådets opgave at blande sig i om folk på fattighjælp måtte gifte sig. Helt indtil 1961 var retten til at indgå ægteskab for nogle af samfundets svageste begrænset.

I en skrøbelig sognebog fra Everdrup fremgår det, at pigen Alma Nymanns har fået 10 kroner i konfirmationshjælp og at det er blevet vedtaget at anskaffe plint og ribber til gymnastiksalen på Everdrup Skole. På et ekstraordninært sognerådsmøde 14. februar 1910 blev det aftalt, at tjenestekarl Johannes Chr. Hansen igen kunne komme med på valglisten. I 1938-1939 tildelte sognerådet biblioteket 50 kroner, kan man læse i »Forhandlingsprotokol for Everdrup«.

Man kan også læse om en pensioneret tækkemænd, der søger om at få hævet sin fattighjælp fra 140 kroner til 200 kroner og at arbejdsmand Olaf Hansen og Marie Nielsine på Præstøvej får bevilget og ophævet deres ægteskab.

NæstvedArkiverne har allerede digitaliseret over halvdelen af sognebøgerne. 12.000 sider er affotograferet, transkriberet og er tilgængelige på arkivets hjemmeside.