Debat om et levende demokrati

Hvordan har demokratiet det egentlig?

Tirsdag den 4. februar klokken 19 til 21 afholder foreningen »Levende Demokrati« debat om, hvordan man kan fremme dialogen mellem borgere og politikere i Næstved Kommune. Debatten bliver holdt på Næstved Biblioteks Lille scene. Ole Hansen og Niels Toft fra foreningen vil præsentere en række metoder, der kan fremme dialogen mellem borgere, politikere og administration.

Det er for eksempel i forbindelse med borgerbudgetter, dialogregler, borgerting, forbedrede offentlige høringer og borgerevalueringer. Idéerne fra mødet vil blive sendt videre til Næstved Kommune. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.