Nordcentret skifter ejere: Danske og udenlandske investorer står bag købet

Nordcentret i Frederiksværk har fået nye ejere. Den 1. september 2019 overtager en gruppe danske og internationale investorer Nordcentret.

Gruppen af nye investorer består af yderst erfarne kræfter inden for udvikling og drift af detailhandels ejendomme; fra dansk/svensk side repræsenteret af Freddy Plambek, Lasse Brodén og Kathrine Heiberg fra Reteam. Derudover er der en kreds af ejendomsudviklere fra Sydafrika, som Reteam har samarbejdet med de seneste 7 år.

- At investere i mindre shoppingcentre med sydafrikansk kapital er ikke det enkleste i verden, og Peter Toftager, Trefa ApS og Anders Baaner Skjærbæk, Kromann & Reumert

har været uundværlige i arbejdet med at få finansiering og selskabsstrukturer på plads, siger Kathrine Heiberg og fortsætter:

- Der er mange udefra som måske endnu ikke har fået øje på Halsnæs Kommune og Frederiksværk ude som investeringsområde. Men her er et højt aktivitetsniveau og mange attraktive projekter. Udviklingspotentialet i Nordcentret er stort og vi ser frem til at gennemføre vores ombygnings- og udviklingsplaner.

Nordcentret har siden etableringen i 1973 været ejet af den samme ejerkreds. Advokat Henrik Høpner, Lund Elmer Sandager har repræsenteret sælger.

- Vi er glade for at Nordcentret har fået nye ejere, der har visioner og planer som vil fremtidssikre Nordcentret og være til gavn for hele Frederiksværk.

Reteam har som rådgiver siden 2001 gennemført over 200 projekter med udvikling af shopping centre, eksterne handelsområder og bymidter. I 2017 blev det besluttet at flytte aktiviteterne over på ejersiden. Nordcentret er den første investering i Danmark.

Planen for investorgruppen er, at Nordcentret er det første i en række investeringer. Gruppen har fokus på detailhandelsejendomme, som behøver et nyt ejerskab for at kunne klare sig i den kontekst, hvor nethandlen er en integreret del af alles hverdag. Dette har medført helt nye krav til drift og udvikling af centrene, som ikke alle eksisterende udlejere kan eller vil opfylde.

Arkitektfirmaet ARCnordic A/S har gennemført den tekniske due dilligence og er allerede nu i gang med at planlægge ombygninger og renoveringer. Filialdirektør Lars Blickfeldt, Sparekassen Sjælland Fyn i Frederiksværk står for bankfinansieringen.