Lokalpolitikere stiller op til debat på folkemødedagen

Som afrunding på en begivenhedsrig Rudersdal Folkemødedag stiller en række af Rudersdals lokalpolitikere op til den store kommunale afslutningsdebat fra klokken 15-16.

Blandt emnerne, som panelet skal diskutere, er ældrepolitik, affaldssortering og ikke mindst skolelukninger, som jo netop fylder meget i øjeblikket i kølvandet på en række borgermøder om den kommende skolestruktur i ugen op til folkemødedagen.

Panelet består af Jacob Jensen (EL), Erik Mollerup (V), Elisabeth Ildal (LA), Court Møller (R), Dorte Nørbo (SF), Henrik Hjortdal (Alt.), Axel Bredtoft (Lokallisten), Kristine Thrane (S) og Birgitte Schjerning Povlsen (K).

Temaet for dette års folkemødedag er "Dit og Mit Rudersdal," og det er jo netop på denne dag, at man får alvor får lov at møde sine lokalpolitikere for at diskutere lokalt.

Redaktør for Rudersdal Avis, Lars Schmidt, er ordstyrer på debatten, og skal holde styr på den garanteret livlige debat.