Kommentar: Roskildes rigdomme

ROSKILDE HAR PONDUS ELLER ER RABUNDUS, kan man i øjeblikket læse i forskellige indlæg til avisen. Men begge dele er nok ikke sandt.

Vurderingen af kommunens og byens økonomi afhænger givetvis af øjnene, der ser, og hvilket ærinde man nu er ude i. Nogle ønsker at fremmane et billede af, at kommunen står på fallittens rand, mens andre mener, der er penge nok at bruge af.

NÅR AVISEN PRØVER AT TJEKKE hos kommunens øverste administrative ledelser, lyder svaret, at der fortsat er en forsvarlig kassebeholdning.. Men man kan ikke fortsætte med at bruge så mange penge til nye projekter, som det er sket i de seneste år.

Eftersom kommunens topledelse aldrig er kommet med vildledende svar i alle de år, som jeg kan huske, er der heller ingen grund til at tro på det nu.

DEN ALMINDELIGE DRIFT i Roskilde kommune giver årligt et overskud på o. 100 mio. kroner - før der så er brugt penge på anlæg, som omfatter alt lige fra nye cykelstier, renovering i skolerne og ny svømmehal. Dvs. at kommunens økonomi faktisk løber rundt, hvis man skruer ned for antallet af nye projekter.

Igennem flere år har flertallet i Roskilde Byråd ønsket at gennemføre en række større arbejder - lige fra et nyt Stændertorv og p-hus til svømmehal og en udbygning af Kildegården til sports- og kulturcenter.

DE STORE ANLÆG skulle gøre Roskilde mere attraktiv og dermed tiltrække nye borgere samt deres job til kommunen, så der på den måde kom ekstra udvikling. I hvor høj grad det er lykkedes, er foreløbig svært at sige.

Men den gode nyhed er jo, at Roskilde i de kommende år ikke skal fortsætte med store nye anlæg. Så behøver man heller ikke at tage flere penge op af kassen til den slags.

DERFOR ER DET LIDT SVÆRT at se behovet for en stor spareplan på op til 100 mio. kr. om året i den almindelige drift, som byrådet på sit møde i februar besluttede at starte på.

Mange faktorer kan stadig nå at gøre sådan en spareplan overflødig, inden den endelig skal vedtages til oktober i budgettet for 2020. Af samme gurnd er det svært allerede nu at finde politisk vilje til så store besparelser, der måske slet ikke er nødvendige alligevel.

TIL GENGÆLD ER DER HELLER INGEN GRUND til at bruge penge på anlæg, hvis de ikke er strengt nødvendige. Derfor har det været meget mærkværdigt at følge sagen om placeringen af FGU-uddannelserne i Roskilde.

Den ene gang efter den anden har kommunens forvaltning anbefalet selvstændige lokaler ved Handelsskolen som en løsning, der er fuldt forsvarlig og langt den billigste.

ALLIGEVEL HAR FLERE I BYRÅDET VÆRET OPTAGET af at få placeret FGU forskellige andre steder, selv om det i alle tiflælde bliver betydeligt dyrere.

I en situation hvor kommunen allerede har bebudet betydelige besparelser og fyringer af medarbejdere ligner det et alvorligt tilfælde af 'politisk tonedøvhed'.

ROSKILDES ØKONOMISKE STYRKE ligger ikke i kommunens aktuelle kassebeholdning. Når udsigterne alligevel er postive, skuldes det derimod indbyggernes velstand og kulturelle evner.

De mange veluddannede og godt lønnede indbyggere i Roskilde er den virkelige garanti imod en fremtidig økonomisk krise i kommunen.

HVIS DE SKULLE BETALE LIDT MERE I SKAT for at undgå alvorlige forringelser f.eks. i børneinstitutionerne, i skolerne eller i plejen for de ældre, vil der sikkert være forståelse for det hos mange.

Især når alternativet hurtigt kan blive et lokalt samfund med større forskelle og modstæninger mellem forskellige dele indenfor kommunen eller forskellige aldersgruper.

HVIS PRISEN FOR AT UNDGÅ voksende ulighed og faren for farlige modsæyninger er et ekstra bidrag til et lokale velfærdssamfund, tror jeg, at mange er parate til at betale for det.

Så får kommunen nemlig også råd til at sikre det lokale handelsliv, erhvervsliv samt kultur- og sportslivliv, som rent faktisk skaber de nødvendige forudsætninger for en stærk økonomi med mange gode skatteborgere.

Her er nemlig de virkelige kilder til:

ROSKILDES RIGDOMME.