eventyr Kun de sorte vide bukser, den blå trøje og de to halskæder, hvor det ene bærer bogstavet R, river en ud af forestillingen om, at det ikke er Skammerens Datter, som tager imod i døren og inviterer på en kop te ved familiens langbord i villaen på Strandvejen, hvor hun bor med sine forældre og to mindre brødre.

For det er de samme blågrønne øjne omringet af brune krøller, der for tiden kigger intenst fra de store filmplakater, der hænger rundt omkring i landet og reklamerer for 'Skammerens Datter 2'.

Rebecca Emilie Sattrup var 12 år, da hun blev opdaget til en danseopvisning af en cas-ter. 5.000 piger havde forinden været forbi til audition, men ingen kunne udfylde rollen som Skammerens datter, Dina.

Gennem flere prøver med Rebecca Emilie Sattrup, der på det tidspunkt gik i 7. klasse på Bernadotteskolen, blev man overbevist om, at hun havde den rette robusthed og karisma, og ikke mindst øjne, der brænder igennem.

Fem år efter gik hun i gang med 'Skammerens Datter 2', som i disse dage har premiere i landets biografer. I historien er Dina også blevet ældre.

"Der er sket ret meget på de år. Dina er blevet mere stærk og selvbevidst, og hun står overfor nogle store valg, som hun selv skal tage. Hun opsøger blandt andet sin far, selvom moren fraråder det, for at redde sin bror i fængslet. Dina er blevet mere målrettet og mærker mere sine følelser i 2'eren, som fordyber sig mere med karaktererne, hvor første film mere var en introduktion til eventyruniverset," siger Rebecca.

Har du været gennem samme udvikling som Dina?

"Der er sket meget for mig, siden vi færdiggjorde første film i folkeskolen. Da vi skulle indspille 2'eren, tog jeg et sabbatår. Jeg var næsten to måneder i Prag, og da jeg kom hjem tog jeg tre måneder på sprogskole i San Diego. På det år blev jeg mere moden og udviklede mig meget. At Dina og jeg følges aldersmæssigt, betyder, at jeg ikke skal underspille mig selv. Vi står med de samme teenageproblemer, f.eks. i filmen bliver hun vildt frustreret på sin far og siger, at hun ikke har brug for ham. Den følelse at være sur på sine forældre kan jeg godt relatere til," siger Rebecca.

I filmen går Dina mod sin mor og tager ud i skoven for at opsøge sin far.

"Mine forældre er ikke skilt, men det er ikke svært for mig at relatere til konflikten om at stå mellem sin mor og far. Jeg har flere veninder, som står i situationer, hvor de skal vælge, om de skal holde jul hos deres far eller mor, " siger hun.

Deler I nogen fællestræk?

"Hun er meget sej og modig. Jeg ved ikke, om jeg selv er så modig. Hun er også meget mere viljestærk end mig. Hvor hun vil have sine vilje, er jeg god til at gå på kompromis. Men jeg vil sige, at der er nogle situationer, som hun står i, hvor hun tager nogle chancer for dem, hun holder af, og der ville jeg gøre det samme," siger hun.

Da Rebecca for fem år siden stod på filmsettet i Prag, var hun helt grøn som skuespiller. Anden gang skulle det hele lige genopfriskes igen, fortæller hun.

"De sværeste scener var at græde på kommando. Scener med rigtig mange følelser var klart dem, som jeg frygtede mest. Men jeg forsøgte at genkalde en klump i halsen fra en sørgelig film eller en besked fra en veninde, og så derfra prøvede at bevare og bygge videre på den følelse."

Særligt én scene husker Rebecca tilbage på. Den blev optaget midt om natten i en skov og krævede, at hun skulle fælde én tåre.

"Jeg var under stort pres, fordi vi skulle nå at optage scenen, inden solen stod op. Til sidst var jeg så frustreret, at min egen skuffelse over mig selv, fik mig til at græde. Måske ikke en metode, men det virkede," siger Rebecca og griner.

På settet blev filmholdet hurtigt til en lille familie bestående af danskere og tjekker.

"Der var en rigtig god stemning på settet, og vi kom virkelig tæt på hinanden, fordi dagene var så lange. Heldigvis kunne vi joke undervejs. I starten holdt jeg mig lidt tilbage, men til sidst talte jeg bare venindesnak med alle på filmholdet. Jeg kan godt savne det sammenhold," siger hun, som igen spillede sammen med skuespiller Jakob Oftebro.

"Han er virkelig god at spille overfor, fordi han kan lede en og er meget dynamisk at spille med. I begge film har han virkelig taget hånd om mig," siger Rebecca.

Efter første film levede Rebecca et anonymt liv som skoleelev i Gentofte Kommune. Hun blev hverken stoppet på gaden eller genkendt i toget. Men med 2'eren kan hun allerede mærke, at det har ændret sig.

"I den første blev jeg klippet korthåret og bar paryk i resten af filmen. Men i den her film ligner jeg mere mig selv. Forleden blev jeg genkendt i toget af nogle 13-årige drenge, men de var rigtig søde. Jeg skal bare lige vænne mig til det. Jeg er nu glad for, at det har ladet vente på sig, da det ville have været ret skræmmende som 12-årig," siger hun.

I sommer startede 17-årige Rebecca Emilie Sattrup i 1.g på Aurehøj Gymnasium. Her har hun gået meget stille med dørene om sin filmrolle.

"Jeg har med vilje underspillet det, fordi jeg ikke gider at være hende, som hele tiden snakker om sin rolle i en film. Derfor blev mine veninder på skolen ret overrasket, da de så filmen, og hvor stor min rolle er," siger hun.

Med to film på CV'et vil du så forfølge flere filmroller?

"Lige nu har jeg fokus på skolen og vil gerne færdiggøre den. Jeg har allerede sagt nej til nogle roller, som lå oven i skolen. Jeg ved ikke, om det er en vej, som jeg vil følge. Det er jo lidt risikofyldt i forhold til, hvad man får tilbudt af roller. Der er jo nogle meget spændende og seje kvinderoller, men det er jo ikke altid, man bliver tilbudt dem. Men hvis jeg gjorde, ville jeg sige ja," siger Rebecca.