To årgange sendes hjem fra Hanebjerg Skole

En elev på Hanebjerg Skoles Brødeskov-afdeling er blevet testet positiv for COVID-19. Seks lærere og hele 8. og 9. årgang sendes hjem fra i dag, onsdag, oplyser Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.

De hjemsendte elever skal enten testes og have en negativ test eller være hjemme i syv dage uden symptomer, før de må komme i skole igen. Forældrene til de hjemsendte er blevet informeret gennem Aula.

Eleverne vil blive fjernundervist snarest muligt af de hjemsendte lærere.