Forfatter fra Nivå udgiver julekrimi

'Ingen engle ved juletid' er tænkt som en julekalender

Hvis du tænker, julen kan blive lige hyggelig nok, så er Nivå-forfatter Rune Adelvard klar med et bud på, hvordan man kan komme igennem december med lidt kriller i maven og et par opfriskende gys.

'Ingen engle ved juletid' foregår i den canadiske vildmark i 1964, og krimien er tænkt som en julekalender.

Der er suspense fra første kapitel til sidste punktum hele december, hvor de kristne budskaber er blevet til en overraskende fortælling, lover en pressemeddelelse fra forfatteren.

Hovedpersonen er den 19-årige, arbejdsløse Edward og hans venner, der får vendt op og ned på deres liv, da en slægtning forsvinder.

Den mystiske forsvinden driver langsomt læseren ind i byen Bierstadt, hvor Guds ord forkyndes ubarmhjertigt og frygten langsomt spredes.

/jesl