Børnehuset Smørhullet renoveres og udbygges

Byggeriet forventes begyndt i efteråret 2021 og være færdigt sommer 2022

Byggeriet forventes begyndt i efteråret 2021 og være færdigt sommer 2022

Når børnene på Møllevangen 39 i Birkerød skal i vuggestue og børnehave bliver det fra 2022 i et moderniseret børnehus. Det står fast, efter at børne- og skoleudvalget har givet grønt lys for en renovering og udbygning.

Bygningen, der rummer Børnehuset Smørhullet, er fra 1970. Den er i dårlig stand og udfordret på både rumfordeling og pladsforhold.

Med renoveringen åbnes blandt andet køkkenet til ét stort fællesrum og alle opholdsrum får direkte udgang til legepladsen. Desuden bliver der etableret en tilbygning med plads til yderligere 10 vuggestuebørn.

"Smørhullets nuværende rammer er langt fra optimale, og jeg ser derfor frem til, at vi får endnu et moderniseret børnehus i kommunen," udtaler formand for børne- og skoleudvalget Daniel E. Hansen i pressemeddelelsen.

Byggeriet forventes påbegyndt i efteråret 2021 og færdiggjort i sommeren 2022, og forvaltningen er ved at undersøge, hvor børn og personale skal genhuses imens.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...