Præstegård angrebet af skimmelsvamp

Præstegården i Store Tåstrup er voldsomt ramt af skimmelsvamp. Det er konstateret i forbindelse med undersøgelser foretaget i både 2017 og 2018. Også flere andre reparationer er nødvendige, og det kan komme til at koste knap 13 millioner kroner at få præstegården sat i stand.

- Det er et voldsomt højt beløb, og vi overvejer alt muligt, siger Detlef von Holst, der er provst i Holbæk Provsti.

Store Stårup Præstegård har netop været på dagsordenen i Holbæk Provstiudvalget. Det skete forholdsvis kort tid efter, at der blev bevilget godt syv millioner kroner til at en omfattende istandsættelse af præstegården i Soderup, der også er angrebet af skimmelsvamp.

Præstegården i Store Tåstrup er fra 1701, og bygningen blev fredet i 1950.

- Det betyder, at man ikke bare kan gøre, hvad man vil, siger Detlef von Holst.