Julejazz med Verdensorkester

Traditionen tro byder Portalens jazzscene i Greve op til jul på en hyggelig og humørfyldt eftermiddag med Verdensorkestret, i år er datoen lørdag den 21. december klokken 13.

Da Fessor startede det sagnomspundne Fessors Big City Band i '69, var det sammen med Nulle. Nu, næsten 40 år efter, er de to voksne mænd sammen igen i den nyeste udgave af Verdensorkestret, som stadig byder på sin egen hjertevarme og forunderlige blanding af gamle og nye jazzstandards samt klassikere fra den danske sangskat.

Udover Fessor og Nulle og sangerinden Louise Albeck består Verdensorkestret af Marco Matowitzsch på piano, Marc Davis på bas og Bjørn Otto Hansen på trommer.

Se mere på www.portalen.dk