Ny rorgænger runder 100 dage

I fredags kunne Tomas Breddam fejre et lille jubilæum. 100 dage som borgmester. Som rigtig borgmester, vel at mærke, og ikke kun som den vikar, han i første omgang var udset til at være under Joy Mogensens barselsorlov. Med hendes udnævnelse til minister blev skiftedagen pludselig fremrykket, og vikarborgmesteren kunne strege »vikar« ud, for det nåede han aldrig at blive.