Hund mangler sin ejer: Savner du din hundehvalp?

OPDATERING: Vestegnens Politi fortæller, at klokken 13.30 blev hunden hentet af dyreværnet, så hvis man savner sin hund, kan den hentes på Islevdalsvej 85 i Rødovre.

Det skriver politiet i et Facebook-opslag.

Alle henvendelser skal ske til Dyreværnet på telefon 4494 6695, skriver Vestegnens Politi og takker for henvendelserne fra borgerne.

OPRINDELIG ARTIKEL:

En lille hanhvalp er blevet indleveret til Vestegnens Politi mandag morgen klokken lidt over ni på politigården i Albertslund.

Hundehvalpen, som kan ses øverst i artiklen, er fundet herreløs ved adressen Leen i Høje Taastrup. Det skriver Vestegnens Politi på sin Facebook-side.

Den har en chip, men er ikke registreret.

Hvis du ved, hvem ejeren er eller kan hjælpe, kan Vestegnens Politis servicecenter kontaktes på telefon 4386 1448.