Klar til endnu en stor fest i haven

Der bliver masser af musik og underholdning på programmet, når der lørdag den 17. august holdes Fest i Haven i Taastrup Kulturcenters smukke have.

Forskellige bands er klar til at underholde fra klokken 15.00, hvor der åbnes med Caféband.

Herefter byder der på musik fra Little by Little, South Coast Stompers, Golden Grey og SwingCats + Hans Knudsen.

Til de sultne og tørstige sjæle vil der være mulighed for at købe en dejlig omgang paella, og der er åbent i baren. Caféen er også åben, og tilbyder kaffe og kage + andre søde sager.

Selve Fest i Haven er gratis at deltage i, men man kan købe en madbillet til dagen for 125 kroner.

Fest i Haven er arrangeret af Kulturhusene i samarbejde med Vestegnens Jazzkompagni, Taastrup Jazzklub og Lars Green Musik.