Karatelejr i Kalundborg

Redaktionen_redigeret

Hovedtemaet for Gladsaxe Karate Klubs 85 deltagere på årets sommerlejr i Kalundborg var træning med typisk tre træningspas om dagen, men lejren bød også på mange andre aktiviteter i løbet af de syv dage.

Strand- og badeture, klubbens årlige humoristiske karate-revy, kort- og brætspil, ninja-natteløb, sliktur for børnene og masser af fantastisk mad var også ingredienserne i programmet.

Den øgede karatetræningsaktivitet gav også deltagerne mulighed for at vise gradueringsudvalget den udvikling som medlemmerne har gennemgået, så 65 af deltagerne kunne vende hjem fra sommerlejren med nye flotte bæltefarver.