Ild i lejlighed efter fremvisning

Brandvæsenet rykkede mandag klokken 12.27 til brand i en større udlejningsejendom beliggende Revvej 46 i Korsør.

Lejligheden i stuen til højre var fyldt med røg, som også havde bredt sig videre til trappeopgangen, hvor det røg ud ad et åbent vindue på første sal.

Brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden i lejligheden, som var ubeboet, hvorefter såvel lejlighed som opgang blev luftet grundigt ud ved hjælp af en blæser.

Årsagen til ilden var ifølge vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Polliti Lars Denholt et aktiveret kogeblus.

Hvilket også passer med, at det var en ejendomsadministrator, der slog alarm, kort tid efter at have fremvist lejligheden til en mulig ny lejer.