Cyklister vælger Sundvej

Mange bløde trafikanter til og fra Ore vælger Sundvej fremfor den nyanlagte stejle sti langs Brovejen.

Ore

Lukningen af viadukten, der er Orebeboernes direkte forbindelsesåre til Vordingborg, har sat pres på de små veje, der fører ned mod vandet - blandt andet Sundvej, som netop frygtede, at eksempelvis skolebørn ville cykle i stor stil gennem den private vej - selvom den er uoplyst. Og det er netop, hvad der i øjeblikket sker: Cyklister og gående fravælger i stor stil den nyanlagte stejle sti fra Rampen og ned langs Brovejen til vandet og benytter istedet den flade grusvej Sundvej. Fra borgere i området forlyder det, at Vordingborg Kommune er meget obs på stiens hældning og derfor får saltet forebyggende.