Bioenergi på vej mod lugtfri fremtid

Umiddelbart lugter der ikke af noget særligt, da journalist og fotograf nærmer os Kalundborg Bioenergis anlæg ved Asnæsværket. Men når man ruller ind på p-pladsen, kan man ane en svag lugt, der minder om gær. Netop lugten fra virksomheden er et stort emne i Kalundborg, både på anlægget og uden for matriklen.