Skolens historiske kerne i million-makeover

Onsdag formiddag fejrede elever og lærere på Faarevejle Fri- og Efterskole i Fårevejle Stationsby, en succesfuld renovering af en af skolens ældste bygninger, Kastanien. Med grill-pølser, cocio og længe leve-hurraråb blev skolens nyrenoverede skolekøkken, musiklokale og et knitrende nyt e-sportslokale taget nærmere i øjesyn af både store og små.