Er du senior og glad for at tage billeder?

Der er startet en ny seniorfotoklub i Høje-Taastrup Kommune.

Navnet er Høje Taastrup Seniorfotoklub, og Den nye fotoklub har allerede fra starten fået 22 medlemmer - men der er plads til flere.

I fotoklubben kan man være med til både fotokonkurrencer, fotoøvelser, inspirerende indslag og udveksling af gode råd til at indfange det helt rigtige øjeblik.

Nogle af de bedste værker bliver også udstillet på Taastrup Bibliotek, og man kan være med til at sætte sit aftryk på den årlige fotobog af medlemmernes skarpeste fotografier og tage på ekskursion med fotoklubben til spændende udfordringer.

Klubben overvejer blandt andet udflugter til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Svanholm, samt et foto-studie besøg.

I fotoklubben er der plads til seniorer med forskellige forudsætninger, baggrunde og udstyr.

- Her udfordres du til at prøve nye teknikker og vinkler - eller give en udfordring videre til andre fotoentusiaster. Det vigtigste er din interesse for fotografering, og at dele dine erfaringer med andre fotografer, lyder det fra den nye fotoklub.

Klubben indbyder interesserede til at møde op til næste fotomøde, hvis man er interesseret i at høre mere om medlemskab.

Det sker i Taastrup Kulturcenter torsdag den 28. februar klokken 14-16.30

Læs mere på www.hoejetaastrupseniorfotoklub.dk eller find klubben på Facebook under »Høje Taastrup Seniorfotoklub«.