Første træningskamp næste fredag: Nedtællingen er begyndt til det store brag

Lyngby Boldklub spiller 4 testkampe og skal på træningslejr i Tyrkiet, inden det går løs i 1. division

FODBOLD Lyngby Boldklub genoptager sæsonen den 3. marts på udebane mod Hvidovre, men allerede i torsdags mødte spillerne ind til den første fysiske test efter vinterpausen.

Fredag den 25. januar spiller Lyngby sin første træningskamp mod Malmø FF, der har den tidligere Lyngby-spiller Anders Christiansen i truppen. Kampen spilles på Lyngby Stadion kl. 13.

Siden følger den 1. februar en testkamp ude mod svenske Halmstad, inden truppen drager på 9 dages træningsophold i Tyrkiet.

Tilbage i Danmark møder Lyngby den 16. februar Hillerød, og søndag den 24. februar møder Lyngby i den sidste afpudsning Avarta og HB Køge, inden det for alvor går løs i 1. division.