Ja til fitness i tomt Fakta-supermarked

Et enigt By-, Plan- og Miljøudvalg besluttede på det seneste møde at sige ja til at give en dispensation til ejeren af den tidligere Fakta Qvick-butik på Poul Anchersvej i Espergærde, som har stået tom hen siden april sidste år. Dispensationen giver ejeren, Living Invest A/S, mulighed for at ombygge stedet til et fitnesscenter, som der er lejere som er interesserede i at indrette. Omvendt mener udlejeren ikke, at der er dagligvarekæder, som er interesserede i lokalet, som er for lille til et moderne supermarkedskoncept.