Mister kørekortet: Med tung speederfod forbi fotovogn

Fredag holdt en af fotobilerne fra Vestegnens Politi på Hovedvejen i Glostrup for at måle hastighed. Og det var - med politiets eget udtryk »en fin dag på kontoret«.

En enkelt bilist havde dog overset fotovognen. Han drønede forbi fotovognen med 120 kilometer i timen på stedet, hvor den maksimale hastighed er 50 kilometer i timen. Det koster ham ifølge Vestegnens Politi en ubetinget frakendelse af kørekortet, og oven i en stor bøde.

38 andre bilister blev blitzet på stedet - to af dem kørte så meget for stærkt, at de fik et klip i kørekortet.