Danske viser og sange med Halfdanskerne

koncert Siden Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold for over 10 år siden begyndte deres samarbejde om at arrangere og fortolke sange af danske digtere som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen, er det år efter år blevet til flere og flere udsolgte koncerter i hele landet.

Hvorfor, har man en mulighed for selv at finde ud af, når Halfdanskerne besøger Kulturhavn Gilleleje søndag 14. april. kl. 15-17.

Trioen har et stort overblik over den poetiske danske sangskat og historierne bag, en stærk fornemmelse for, hvilke sange de kan gøre relevante og aktuelle i nye, gennemarbejdede versioner, og en usædvanlig evne til at formidle kulturarven på en morsom, nærværende og underholdende måde, skriver Musikgruppen Kulturhavn Gilleleje i en pressemeddelelse.

Det hele serveres af tre velklædte fyre med smukke, akustiske instrumenter, som fyrer den af på scenen og akkompagnerer de personlige og vellydende vokale fortolkninger.

Billetpris 150 kroner på www.gillelejebio.dk.