Josefine elsker at tegne

I forbindelse med Køge Handels flotte 3D animationsshow på Køge Torv fredag aften den 29. marts, havde Nordea i Køge udskrevet en tegnekonkurrence for børn.

Konkurrencen gik i al sin enkelthed ud på, at få en række gode og flotte tegninger fra alle interesserede børn. Nordea ville herefter udvælge de 30 bedste tegninger til at blive vist på Nordeas bygning på Torvet 14.

Vindertegningen var indsendt af 9-årige Josefine Harper fra Strøby, som fredag eftermiddag den 5. april var en tur forbi Nordea i Køge for at modtage sin velfortjente belønning for hendes super flotte tegning af Nordeas bygning på Torvet 14 på Køge Torv.

"Jeg kan rigtigt godt lide at tegne - jeg tegner lidt af hvert", fortæller Josefine Harper der havde følgeskab af lillebror Esben, som også afslørede at holder meget af at tegne, samt forældrene Melina og Jacob Harper.

Josefine Harper blev modtaget af Nordeas maskot, Hjalmer samt vicefilialdirektør Tina Christiansen, der lykønskede hende med førstepræmien.

Tina Christiansen overrakte herefter præmien, 2x2 biografture inkl. popcorn og sodavand som hører en hyggelig biograftur til.