Nydelse og begær på Allerød Bibliotek

Byder tirsdag 19. februar på livestream fra Aarhus Universitet

foredrag På tirsdag 19. februar kl. 18.45 kan man på Allerød Bibliotek høre om, hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå, hvordan vores hjerne er indrettet, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet og er en del af foredragsrækken 'Offentlige Foredrag i Naturvidenskab'.

Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse, og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.

På tværs af alle kulturer er det for eksempel klart, at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer.

Forskningen har givet ny indsigt i, hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden, som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet.

I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

I foredraget vil man høre om, hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker, hvilken betydning mange nydelser som for eksempel mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

Billetter fås på på www.bibliotek.alleroed.dk.