Så er det valgdag: Det sker der bag kulisserne på valgstederne

Det er valgdag! Dagen, hvor vi skal sætte et kryds og være med til at vælge, hvem der skal i Folketinget. Når vi går i stemmeboksen er det relativt simpelt. Vi afleverer vores valgkort, bliver registreret, får en stemmeseddel, som vi så afleverer i en aflåst boks, når krydset er sat. Herefter kan vi forlade stedet og om aftenen se, hvordan flere millioner mennesker har gjort nogenlunde det samme - men bag scenen på denne relativt simple handling, arbejder mange mennesker for at sikre, at valget går retfærdigt til.

- Der er knapt 200 mennesker valgtilforordnede på kommunens valgsteder, som sørger for at afvikle valget, siger Anette Vorm, chefjurist hos Høje-Taastrup Kommune og valgansvarlig.

Dertil kommer noget administrativ back-up fra rådhuset.

32.755 personer i Høje-Taastrup Kommune kan stemme i løbet af valgdagen, og sidst var stemmeprocenten på 83,61 - eller 27.364 stemmer. Med andre ord, så skal rigtigt mange mennesker og stemmesedler gennem forhængene på stemmeboksene. I alt har kommunen bestilt 32.500 stemmesedler, og Anette Vorm forklarer, at det er rigeligt - også hvis folk laver en fejl eller to:

- Hvis vi er i tvivl, så er stemmen ugyldig, og det er jo ærgerligt. Så hvis man laver en fejl, så kan man få en ny stemmeseddel, siger Anette Vorm og forklarer, at man bare, skal sætte et kryds og ikke en cirkel eller en skravering.

Sikret mod IT-nedbrud

Valgstederne åbner klokken otte, og her får de første vælgere mulighed for at kigge ned i valgurnerne - som egentligt bare er store plastikspande med lås og en sprække til stemmesedlerne.

- Det er for at sikre, at de er tomme. Når det er sket, sætter vi lås på og så kan vi sætte valghandlingen i gang, siger Anette Vorm.

- Der er nogen, som ser det som en ære, at være med til åbningen, forklarer hun.

På valgstederne begynder valget tidligere. Allerede dagen før valget, begynder IT-folkene at stille computerne op.

- På den måde ved vi, at de virker. Så pakker vi computerne væk og låser dem inde, så ingen kan få lov at røre ved dem. Så stiller vi dem op om morgenen, inden valget begynder, siger Anette Vorm. Computerne indeholder områdets valglister, og selv hvis nettet svigter eller strømmen forsvinder, kan valget fortsætte:

- Hvis systemet fejler, så kan vi stadig gennemføre valget. Computerne kan fortsætte lidt uden strøm, og de er ikke sluttet til nettet. Og hvis det alligevel skulle gå helt galt, så har vi en valgliste i papir, som vi kan bruge, siger Anette Vorm.

Tæller og tæller og...

Valglisterne er vigtige, for alle de vælgere, som skal stemme i et område, står derpå.

- Man bliver jo spurgt om sin fødselsdato, når man skal stemme, for at de kan se, om det svarer til den person, der er mødt op, siger Anette Vorm. Folk bliver krydset af og modtager et valgkort, men valglisten er også med til at holde styr på, hvor mange stemmer, der er afgivet - det er nemlig vigtigt, at antallet af stemmesedler passer med mængden af kryds på valglisterne, når valget er overstået:

- Vi har styr på hver eneste stemmeseddel. De valgtilforordnede tæller og tæller og tæller, så vi minimerer risikoen for fejl kraftigt, siger hun og understreger, at det er en blandt mange procedurer, som skal mindske risikoen for fejl.

Det sker en sjælden gang, at en person modtager to stemmesedler, som hænger sammen, og der skal de egentligt give den ene stemmeseddel tilbage, siger hun og understreger, at det er ulovligt, at stemme med begge.

- Det er strafbart, hvis man fusker med stemmerne, siger hun.

Derfor er de valgtilforordnede også at finde ved valgbordene, foran valgboksene og bag valgboksene. Valgstederne holder åbent fra 8 til 20, og de spiser derfor i hold, så det er muligt at stemme på alle tidspunkter - og det er i øvrigt rådhusets kantine, som leverer forplejningen, mens rådhusbetjentene kører ud med den.