Unge skabte utryghed ved skole

En gruppe på 10-12 unge skabte tirsdag aften klokken 21.55 noget utryghed i området ved Kornmarkskolen i Skævinge.

Det skriver Nordsjællands Politi i sin elektroniske døgnrapport.

Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvad der præcis var årsag til, at politiet måtte tilkaldes, men de unge kørte frem og tilbage på knallerter, skriver politiet.

En patrulje kom til stedet og tog sig en 'adfærdsregulerende' snak med de unge.

mw