Filmstriben anbefaler: Sygdom, livskrise og håb i mørket

Parret Anja og Tomas står i en midtvejskrise, da Anja op til jul får konstateret en svulst i hjernen. Behandlingsforløbet bliver samtidig anledningen til at se hinanden dybt i øjnene igen. Pressefoto

Af Lisa Stahlhut, bibliotekar, Gentofte Hovedbibliotek

Biblioteket anbefaler den norske film ’Håb’ fra 2019 af instruktøren Maria Sødahl. En delvist selvbiografisk historie, hvor hun også selv har skrevet manuskriptet.

Der er lagt liv og sjæl i filmen, som bygger på en en tid i Sødahls eget liv, hvor hun i 2010 fik en uhelbredelig kræftsvulst i hjernen.

Dette er en hudløst ærlig fortælling om, hvordan hun lige op til jul fik den skræmmende diagnose og hvordan den dødelige sygdom påvirkede hende og de nærmeste. På trods af temaet i filmen er ’Håb’ også en varm og gribende fortælling om familie, parforhold og kærlighed.

Hjem til midtvejskrisen

Historien fortælles over en periode på ti dage omkring jul. Maria Sødah, er her omskrevet til koreografen Anja (Andrea Bræin Hovig), der i starten af filmen, lige har være udenlands i fire uger for at opføre et dansestykke.

Hun kommer hjem til familien lige op til højtiden. En familie bestående af seks børn, hvor de tre af dem er fra hendes mand Tomas (Stellan Skarsgårds) fra et tidligere forhold.

Parret, som har været sammen i mange år, står midt i en svær midtvejskrise, hvor de slet ikke kan nå hinanden, og hvor al kommunikation består af småsætninger og enstavelsesord.

Efter hun i et stykke tid har haft hovedpine og synsforstyrrelser, som er blevet rigtig slem på hendes rejse, bliver hun i al hast af lægen sendt til en MR-scanning.

Anja som nogle år tidligere har haft lungekræft, er bange for, at det er den der har spredt sig. Hun forventer det værste, og da hun skal have svaret på scanningen, og lægen beder Anja om at tilkalde Tomas, så de sammen kan få svaret på scanningen, gør det ikke hendes bekymring lettere.

Den værste melding

Lægen giver Anja den værste melding, at hun har en svulst i hjernen, og der ikke er meget, de kan gøre for hende. Håbet synes ude, og Anja har i værste tilfælde kun tre måneder tilbage at leve i. Da de får det negative svar og skal håndtere beskeden, kommer parret virkelig på prøve. Som hun siger et sted i filmen:

”Vi er så dårlige til at stå sammen, det har vi altid været dårlige til. Vi stod ikke engang sammen, da vi havde det godt.”

I mange år har de hver især været koncentrerede om hver deres karrierer, men Anja har altid karrieremæssigt stået i skyggen af sin instruktørmand Tomas, som i den grad har kunne hellige sig sin karriere fuldt ud. Anja derimod har måtte tage det største slæb med hjem og børn.

Det travle par er desværre over årene blevet fremmede for hinanden.

Kampen bliver parterapi

De bliver nu tvunget til at gå gennem det intense behandlingsforløb sammen, hvilket bliver en slags parterapi for dem, og langsomt på den mest smertefulde måde må de se hinanden dybt i øjnene for første gang i årevis.

En meget fin parforholdsskildring, som Hovig og Skarsgård er eminente til at udtrykke.

Filmen kan ses gratis på Filmstriben.dk.