Historien om et glemt mirakel, der kom hertil på hesteryg

Det er en forunderlig historie, der sætter Nivaagaards Malerisamling i stand til at skabe Europas første store udstilling med værker af Renæssancens glemte, kvindelige mestermaler - Sofonisba Anguissola.

Den drilske lillesøster, den stolte og selvbevidste storesøster og deres nysgerrige, eftertænksomme søster – den mellemste af de tre.

Er det rigtige ord at knytte på maleriet af de tre søskende, der spiller skak? Snart kan De selv vurdere det, for 19 af Sofonisba Anguissolas værker bliver næste år udstillet på Nivaagaards Malerisamling.

Kunstnerens unge år er særlig spændende, lyder det, fordi kunstneren i de år var mere fri og selv kunne bestemme motiver og ikke mindst stemninger i billederne. Det var ikke bestillingsopgaver, men Sofonisbas egne valg, hele vejen, og malerierne viser en særlig kunstner for sin tid, fortæller museumsdirektør Andrea Rygg Karberg.

- Jeg glæder mig til, at vi kan sammenligne de tidlige værker, hvor Sofonisba malede sine allernærmeste, familien. Er der perlekæder, som vi kan genkende? Og hvordan er ansigtsudtryk og sindsstemninger? Dengang var det sjældent, at en maler i et ansigt viste en persons følelser, men det gjorde Sofonisba, og det kan man tydeligt se i værket af de tre søskende, der spiller skak, siger Andrea Rygg Karberg, der i 2019 var i Madrid til åbningen af en stor udstilling på Prado-museet.

Ung succes i 1500-tallet

Dengang viste Prado-museet udstillingen ”A Tale of Two Women Painters”, hvor Sofonisba Anguissola var den ene. Et værk fra Nivaagaards Malerisamling var et af udstillingens hovedværker, og det er også forklaringen på, at Nivaagaards Malerisamling i sensommeren kan lave en udstilling, der aldrig nogensinde før er set i Europa.

Det er stort, og det er faktisk så stort, at museumsdirektør Andrea Rygg Karberg undervejs har funderet over, hvordan udstillingen skal formidles for at få gennemslagskraft hos moderne mennesker.

Måske man skal på fornavn med Sofonisba? For hvordan udtales efternavnet lige…? Sofonisba var det ældste barn i en søskendeflok på syv i en adelsfamilie, der var fattig – men dog ikke fattigere end at Sofonisba fik undervisning af en maler, for at hun kunne stå stærkere på ægteskabsmarkedet.

Hun havde talent, og da hun var 20 år, erklærede Michelangelo, at Gud havde givet hende et guddommeligt talent, og ja – det var lidt ligesom at vinde datidens konkurrence ”Europa har talent” eller som ung kunstner ligge i top på nutidens streaming-tjenesterne.

Hun blev populær og tilbudt at blive hofdame i det spanske kongehus – det mest magtfulde på den tid. På det tidspunkt efterlod hun et ufærdigt familieportræt i hjemmet i barndomshjemmet i Cremona nær Milano, og det er netop det maleri, som i 1800-tallet fandt vej til Johannes Hages malerisamling i Nivå.

Miraklet, der blev glemt

Hvis man googler Sofonisba, er det sparsomt, hvad der kommer frem. Men siden 2019 er der kommet langt flere artikler og brudstykker af tekster.

De fleste fortæller den samme historie med det forbehold, at der er meget, som vi ikke ved om Sofonisba. Hun forlod på et tidspunkt det spanske kongehus, men inden da havde den spanske konge sørget for et ægteskab med Fabrizio de Moncada fra Palermo.

Fem år senere kom han i pengebekneb og rejste til den spanske konge for at bede om penge – undervejs blev han slået ihjel af pirater. Da Sofonisbas bror kom til Palermo for at hente sin søster, forelskede hun sig på tilbagevejen i den unge kaptajn og valgte at gifte sig med ham, uden samtykke fra hverken konge eller Firenzes magtfulde Medici-familie. I 50 år levede hun lykkeligt med sin kaptajn, indtil hun døde som 90-årig på Sicilien.

For museumsdirektør Andrea Rygg Karberg handler historien om Sofonisba om, at det faktisk var muligt for kvinder for 500 år siden at blive berømte for deres kunst. Det har vi næsten glemt, fordi mændene i mange århundreder skrev kunsthistorien.

- I 1800-tallet blev mange kvindelige kunstnere skrevet ud af kunsthistorien, og siden 1970’erne har feministiske miljøer arbejdet på at finde de mange kvindelige kunstnere, siger Andrea Rygg Karberg om den tidsånd, som udstillingen falder naturligt ind i.

Men først og fremmest er det muligt på grund af stor velvilje fra fonde og ikke mindst den lille krølle på kunsthistorien, at den danske maler Wilhelm Marstrand købte et ufærdigt renæssancemaleri i et galleri i Paris i begyndelsen af 1800-tallet og fik det bragt på hesteryg til København. Da han døde, købte Johannes Hage det af dødsboet, og på den måde endte det på Nivaagaards Malerisamling.

- Sofonisba var verdensberømt i sin egen tid. Hun blev set som et mirakel, og hun var stadig bredt anerkendt i flere hundrede år efter sin død. På vores udstilling vil vi kunne se, hvordan en kvindelig kunstner opstår, og udstillingen falder ind i en lang række af udstillinger, hvor mange museer med succes har vist kvindelige kunstnere, som enten var glemt eller tæt på glemt. Vi går bare 500 år tilbage, siger Andrea Rygg Karberg med en glad og forventningsfuld stemme.

Fakta

Nivaagaards Malerisamling er nu klimarenoveret efter en større ombygning, der dels har nedsat energiforbruget, dels har optimeret styringen af indeklimaet, så det nu lever op til de krav, der stilles til at sikre kunstverdenens absolutte hovedværker.

Museet har planlagt tre udstillinger til 2022, der åbnes i takt med, at museerne igen får lov til at genåbne.

Først er der planlagt en udstilling med mere end 70 værker af Wilhelm Marstrand – en udstilling, der blev udskudt under pandemien.

I sommeren 2022 vil kunstneren Danh Vo genbesøge Nivaagaards Malerisamling med en udstilling med den progressive og ikoniske popkunstner Sister Corita Kent.

Sofonisba – ”Historiens glemte mirakel” er planlagt til sensommeren, efteråret og vinteren.