Julemanden spredte glæde på Værløse Bymidte

Jul På trods af de nyligt indførte restriktioner måtte Julemanden stadig godt komme og sprede juleglæde på Værløse Bymidte. Her var han forbi søndag mellem kl.11-13, og han havde følgeskab af en nissekone og en nissedreng.

På god afstand fik han hilst på de fremmødte børn og deres forældre, men på grund af risikoen for sammenstimling blev der ikke delt slik ud. Der kunne heller ikke tages billeder ved en julekugle på grund af restriktionerne, som det ellers var planlagt. Julemanden kommer igen på Værløse Bymidte den 22. og 23. december. lmv