Nytårskur holder flyttedag

Coronaudviklingen får nu konsekvenser for Connect Køges årlige nytårskur:

“Med et skarpt øje på smittetallene har vi fulgt udviklingen, siden Mette Frederiksen orienterede om de nye restriktioner som følge af omikronvarianten. Vi er nået dertil, at vi ikke -selv med et meget optimistisk sind - kan fastholde at samle 250+ mennesker den 27. januar. Af respekt for situationen har vi valgt at udsætte festen til et tidspunkt, hvor vi forventer igen at kunne mødes fysisk til masser af personligt netværk og hyldest”, skriver Connect Køge.

Nytårskuren afholdes derfor som en forårskomsammen torsdag den 12. maj.