Cyklist er død efter at han blev ramt af gaffeltruck

En mandlig cyklist har mistet livet efter en ulykke i Hvide Sande, hvor han blev ramt af en gaffeltruck. Det oplyser politiet mandag aften.

Ulykken skete cirka klokken 19 på Auktionsvej, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

På cykel kørte en 63-årig mand ud foran gaffeltrucken, som ramte ham, hvorefter han væltede og slog hovedet i asfalten.

Cyklisten blev i kritisk tilstand kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, oplyser politiet.

Kort før klokken 19 oplyser politiet, at den 63-årige ikke overlevede. Han er blevet erklæret død på sygehuset. Mandens familie er blevet underrettet.

/ritzau/