Gratis koncert med gymnasieelever

På torsdag den 16. december klokken 19 giver elever fra Egedal Gymnasium & HF koncert i Stenløse Kulturhus. Foto: Egedal Gymnasium & HF

Torsdag den 16. december klokken 19 giver elever fra Egedal Gymnasium og HF en gratis julekoncert i Stenløse Kulturhus.

Koncerten varer til cirka 20.30 og i en pressemeddelelse lover gymnasiet, at publikum kan forvente en meget varieret og smuk koncert med både korsang og bands, julesange, salmer, rock, pop og soul.

“Der vil være kendte numre som Dejlig er jorden og Winter Wonderland, men også en række numre, som musikeleverne og EG-koret selv har skrevet. Musikeleverne har arbejdet på sangene i en måneds tid, som en del af et sangskrivningsforløb.”, skriver gymnasiet.

Forløbet har blandt andet inkluderet et besøg af den unge, danske sangskriver, Ida Gard, som har hjulpet eleverne med deres sange.