Søren Spies får årets kulturpris

Årets kulturpris går til Søren Spies for hans store indsats for kulturlivet

Efter mange års utrættelig indsats for kulturlivet i Fredensborg Kommune har Kulturudvalget besluttet at tildele årets Kulturpris til Søren Spies.

"Søren fortjener prisen fordi, han er en ildsjæl og kulturel iværksætter i særklasse. Vi kender ham blandt meget andet fra Ragnarock, Madam Mangor, børnefilmklubben Humlebien, som koncertarrangør, og som stifter af Humlebæk Jazzklub. Og på det seneste har Søren kastet sine kræfter ind i Humlebæk Kul-turforsyning som formand", siger Kulturudvalgets formand, Ulla Hardy-Hansen, og fortsætter:

"Så ja, vi kender kort sagt Søren fra utallige kulturelle initiativer og arrangementer - og på det sidste også fra en flot happening på Peder Mads Strand, hvor han skabte opmærksomhed omkring Per Arnoldis monument".

Søren Spies har endvidere været næstformand i Kulturelt Samråd og medlem af Fritidsnævnet i to perioder.

/pm