Julehjælp: Også i Gentofte er der trængte børnefamilier

Røde Kors Gentofte tilbyder igen i år julehjælp til børnefamilier

Også i Gentofte er der børnefamilier, der er økonomisk trængte. Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, så er højtiden for mange børnefamilier forbundet med store bekymringer og afsavn.

De har ikke råd til julemiddag, juletræ eller gaver. Ikke mindst for børnene er julen forbundet med følelsen af at stå udenfor.

Røde Kors giver hvert år julehjælp til ca. 12.000 familier over hele landet. Røde Kors Gentofte giver julehjælp til ca. 100 familier.

En del af julehjælpen kommer fra borgerne i Gentofte, der giver bidrag direkte til julehjælp eller til Røde Kors' landsindsamling. I oktober blev der via landsindsamlingen indsamlet 284.000 kr. alene i Gentofte, som fik landets tredjestørste indsamlingsresultat (efter Storkøbenhavn og Aarhus).

Igen i år vil julehjælpen være et gavekort til en af Coops butikker. Steff