DEBAT: Mer' vil have mer'

Bent Kauffmann, Slettebjerget 38, Hillerød

Må man tillade sig at bede kommunen om at få diverse bygherrer til at rette sig efter lokalplanerne. Drop dispensationerne. Det er selvfølgelig rimeligt, at man gerne vil have afkast på sine investeringer.

Men, mange investorer kan åbenbart ikke få nok, selv om flere nærmest har fået presset endnu højere eller bredere byggerier igennem. Se prospekterne, og se i årene efter resultaterne.

Mange nybyggerier giver skygge til boligerne, selv midt på sommeren. Smalle cykelstier, fortove med matterede ruder i stueetagerne.

Der er drevet rovdrift på sundhed og velvære i byfortætningens navn. Der er ofte mere plads mellem husene i flere såkaldte ghettoer, end i det såkaldte nye Hillerød. Sundhed, glade og raske borgere ønsker vi sikkert allealle.

Selv om lægevidenskaben er blevet endnu dygtigere, bør byplanlæggere måske huske udsagnet efter koleraen midt i 1800 tallet, der kan læses på Københavns nye Bymuseum: Lys, luft og grønne omgivelser, skal forhindre epidemier.

Har vi virkelig ikke lært dette, og mere, af historien.