Efter møde i coronatid - nu reagerer lokalråd

De lokale kritik af Nordrup-Farendløse Lokalråd er nået frem til næstfornand Charlotte Kjær Nielsen.

Hun bekræfter, at rådet har modtaget en stak underskrifter med krav om en ekstraordinær generalforsamling.

- Dem har vi modtaget, og der bliver en ekstraordinær generalforsamling. Vi ved bare ikke hvor og hvornår.

- Vi skal jo tage hensyn til corona-restriktioner, og at der højst må være 50 forsamlet, så vi skal lige finde ud af, hvor den kan holdes. Vi skal måske låne forsamlingshuset eller hallen, siger hun.

Hun tilføjer, at hun ikke selv deltog i den omdiskuterede generalforsamling, da den blev afholdt den 22. april under nedlukningen af Danmark.

I

Hun blev selv overrasket over, da hun erfarede, at mødet var blevet afholdt.

- Hverken jeg, Ann Brodersen (bestyrelsesmedlem. red.) eller suppleanten var til stede, så vi ved, at over halvdelen af bestyrelsen ikke var til stede, siger hun og tilføjer:

- Ved at Danmark var lukket ned, havde jeg og flere andre bestyrelsesmedlemmer den opfattelse, at der ikke blev holdt generalforsamling i lokalrådet.

Formand for lokalrådet har over for DAGBLADET Ringsted afvist at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.