Det er attraktivt at bo i Solrød - og dyrt!

Hvis du havde håbet på at købe ejendommen på Niels Juelsvej 13, så kom du for sent. Der er tale om en 328 kvm nyopført 2-plans strandvilla i absolut særklasse og til den »beskedne« pris af 13,5 millioner kroner. Dermed var det også den dyreste villa, som blev solgt i kommunen i 2019.