Debat: Borgmesteren skuffer lærerne

Heidi Yoma Rasmussen, formand for lærerne i Høje-Taastrup Kommune, DLF Kreds 16

De lokale lærere er skuffede over Michael Zieglers reaktion på Lærerkommissionens anbefalinger. Siden overenskomsten mellem DLF og KL i 2018 har de lokale lærere skubbet på for at komme i forhandling om en lokalaftale i Høje-Taastrup Kommune. Borgmesterens svar har været at afvente Lærerkommissionens anbefalinger.

Nu er anbefalingerne så landet, og den lokalpolitiske reaktion er: »Det er jo ikke anbefalinger til de enkelte kommuner Det ville være forkert at begynde at implementere de anbefalinger, der ligger nu«, lyder det fra borgmesteren i Dagbladet 18/12/19.

Alt den stund, at en af de vigtigst anbefalinger lyder: Lav en lokalaftale, det gavner både arbejdsmiljø og elevernes resultater, så er det en meget skuffende position, borgmesteren vælger at indtage i den sammenhæng.

I Lærerkommissionens anbefalinger peges der på vigtigheden af en aftale, der sikrer sammenhæng mellem tid og opgaver. I Høje-Taastrup Kommune har man ikke engang en tidsangivelse på opgaverne, langt mindre en sikring af forberedelsestid. Hvis man havde rigelig med tid til sin rådighed, ville det ikke udgøre et problem, men så snart der mangler tid til ugens opgaver, er det tiden til at forberede undervisningen, læreren må »stjæle« af.

En tidsangivelse på den enkelte opgave ville gøre det lettere at sige: »Nu er opgaven løst så godt som muligt indenfor den afsatte ramme«.

Det er blot et eksempel på et område, hvor Lærerkommissionens anbefalinger også har stor relevans lokalt, og hvor det vil give meget mening, at kommunen og lærerkredsen rykker tættere sammen om løsninger.

Samlet set underbygger Lærerkommissionens analyser af lokalaftalerne en formodning om, at aftalte arbejdstidsregler kan have en stor værdi - både fordi de er et signal om samarbejdsvilje, og fordi parterne har fundet gode konkrete løsninger på de lokale udfordringer. Det er lige præcis det, lærerne i Høje-Taastrup Kommune også har brug for.

I en helt ny medlemsundersøgelse har Kreds 16 måtte sande, at 69 procent oplever slet ikke at blive inddraget i beslutninger i kommunen, der vedrører deres arbejdsliv som lærer, og yderligere 22 procent oplever kun i mindre grad at blive inddraget i beslutninger i kommunen, der vedrører deres arbejdsliv som lærer.

Kredsens bud på denne oplevelse er, at »Fremtidens Skole-projektet« fylder meget i lærernes hverdag. Projektet er besluttet af byrådet og drives af forvaltningen med anvendelse af A.P.Møller-midler, der finansierer et antal konsulenter, som skolerne skal bruge til projektets fremdrift.

Lærerne er ikke sat ned i undervisningstid i forbindelse med projektet, så oplevelsen er generelt et øget pres på forberedelsesmulighederne.