Narkobilist uden kørekort snuppet på Holmegårdsvej

En 27-årig mand fra Hillerød blev tirsdag morgen klokken 6 standset af politiet, da han kom kørende ad Holmegårdsvej i Hillerød.

Her viste det sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og at han ikke havde noget kørekort, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Han blev derfor sigtet for at køre uden førerret og under indflydelse af narkotika, og han blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal vise, nøjagtig hvor påvirket han var. Mdt